Brushoved og mor til seks |
|  |
Engagement: Solveig Gaarsmand er blevet landskendt og har markante holdninger.
Af Hans Rye, Fyens Stiftstidende 27.12.2000
MUNKEBO: Hvor gammel er du?
I løbet af halvanden times snak er det, det eneste spørgsmål, der får Solveig Gaarsmand til at klappe i. Alle andre, men især skolespørgsmål, børn og opdragelse, bliver derimod taget under engageret behandling. Eksempler, erfaringer og ikke mindst holdninger bruser frem, kun afbrudt af bemærkninger til hjemmets børn eller unge, der denne travle eftermiddag også kræver svar fra mor til seks.
Fire drenge bor fortsat hjemme, og de er parate til at hjælpe mor, hvis skolespørgsmål er til debat i tv eller avisen. Her går de dog anderledes håndgribeligt til sagen: Det er Esben, Emil, Theis og Regin. foto: Flemming Krogh.
Engagementet har ført til en fremtrædende post som næstformand i organisationen Skole og Samfund. Den organiserer 90 procent af landets omkring 1700 skolebestyrelser og bliver flittigt afkrævet et svar eller en holdning til aktuelle skolespørgsmål, og Gaarsmand tager sin part af debatten, og skulle der inderst inde være tvivl om det rette svar, så skjules det godt.
Selv om Solveig Gaarsmand først var evighedsstudent, men siden cand.mag. i engelsk og tysk og nu har et fuldtidsjob på adgangskurset på Ingeniør Højskolen, så betegner hun sig selv som praktikeren, når der skal tages stilling til spørgsmålene i skolen.
– Vores seks børn kom lidt hen ad vejen, som børn jo gør. De er i alderen 9-24 år. Den ældste er en pige. Så kom drengene. Fire bor fortsat hjemme, fortæller hun på den nedlagte landejendom i udkanten af Munkebo og forsøger at huske årstal for, hvornår hun første gang blev valgt til skolenævnet på Mølkærskolen, siden også skolekommissionen, skolebestyrelsen, kredsbestyrelsen i Skole og Samfund og senest næstformandsposten i samme organisation. 1. årstal er 1982.
– Det var en farlig skolevej fra Møllelavet til Munkebo, der satte det unge brushoved i gang, siger hun. Men hurtigt handlede det om meget andet end skolevej. Det handlede om skolen, om ”De 6 et-tallers tyranni”, hvor skoledagen var bygget op om én lærer, én lektion, i én klasse, i ét fag, ét bestemt lokale på ét bestemt tidspunkt, mens moderne projekt-orienteret undervisning, sammenhæng i undervisningen og fordybelse var ude i kulden. Hun var modstander af påfyldningsmodellen, hvor læreren som en anden tankpasser fyldte på eleven uden at registrere, om der var plads i tanken eller oktan-tallet passede.
– Den nye folkeskolelov er det bedste, der er sket for skolen. Blot skal den efterleves overalt. Mange politikere forstår den ikke, selv om de tror det, når de har været på kursus i loven. Mange politikere og forældre er også imod den. Der er fortsat liv i de snævre synspunkter om, at det kun handler om at lære at læse og skrive. Det handler om meget mere. Learning by doing. Varieret undervisning, projektundervisning, ansvar, samtale og samarbejde mellem hjem og skole, er nogle af nøgleordene, mener Solveig Gaarsmand, der slår fast, at mange af ordene er lige så vigtige i familien – i forholdet mellem børn og vokse.
Hæng ikke over dem
– Dialogen er vigtig. Ikke korte ordrer eller sætninger. Grænser er nødvendige, men de kan flyttes gennem samtale både i hjemmet og skolen. Jeg har aldrig hængt over børnene, for at de skal læse lektier. De skal selv få en forståelse af, at de gerne vil, og beder de så om hjælp, skal de have den, og man skal være parat til at lytte. På den måde finder børnene selv det niveau, hvor de hører hjemme. De lærer sig selv at kende. Og forældre skal lade være at pace børnene frem. Sker det, er det forældrenes behov, og ikke børnenes, mener Solveig Gaarsmand, der betegner det som en livsstil at være engageret i skolespørgsmål i foreløbig 17 år.
– Det er et ræs, men hele familien er med. Ser de noget i tv-avisen eller i avisen om skolespørgsmål, så kalder de. Det er vigtigt, at de er med, mener hun. |