Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Vis siden i mobilvisning
 

Kæmpevindmøller i Munkebo! Nej Tak! 

Print

Det er stadig Kertemindelistens holdning af følgende grunde:

opstillingen af møllerne bidrager ikke til bedre miljø, flere arbejdspladser eller bedre økonomi i Kerteminde Kommune
møllerne er til scene for mange borgere i Munkebo

Problemet med møllerne lige nu er, at lokalplanen for området muligvis ikke er udarbejdet på et lovligt grundlag. Af et notat til Odense Havn fra 22. maj 2017, (jeg har først for nylig fået det af en borger, der havde søgt aktindsigt ved kommunen), fremgår det, at lokalplanen først kan træde i kraft, når havneområdet, hvor møllerne skal stå, er opfyldt. På den baggrund har jeg bedt om, at vi i Miljø og Teknikudvalget får behandlet sagen, inden byggetilladelsen bliver givet til Energi Fyn.

Kertemindelisten vil gerne have grøn energi, men grøn energi kan genereres med andet end vindmøller. Jeg savner stadig - trods det at jeg flere gange har opfordret til debat om emnet i Miljø og Teknikudvalget - at få afdækket, hvordan vi som kommune kan opfylde vores moralske forpligtelse i forhold til regeringens mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Vi har udelukkende satset på vindmøller, men der findes mange andre muligheder som f.eks. større solcelleanlæg og biogasanlæg. 

Kertemindelisten ønsker former for grøn energi, som giver vores borgere et bedre miljø – også når det handler om trivsel i hverdagen.

Venlig hilsen
Solveig Gaarsmand, Kertemindelisten
Medlem af Miljø og Teknikudvalget

Sagt og skrevet
16/11-2017
Hvad gør vi i forhold til borgere med ADHD?

13/11-2017
Det er for svært for skoleelever at komme rundt med bus i Kerteminde Kommune

10/11-2017
Hastværk er lastværk! Også når det gælder vindmøller!

5/11-2017
Kæmpevindmøller i Munkebo! Nej Tak!